Annonce

Annonce

Svar: 10 måneder, - mad, søvn og rytme


11. juni 2018

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kristine

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I har haft en god periode i Danmark :)

Nu hvor jeres datter er 10 måneder gammel, så sker der rigtig meget udviklingsmæssigt. og det er her naturligt, at hun begynder at lukke munden for skeen. Det betyder ikke, at hun nu pludselig ikke er sulten eller er mere kræsen, det er ofte et udtryk for, at hun gerne vil spise selv. Hun vokser stadig meget og har brug for meget energi - hun kravler og er begyndt at rejse sig ved møblerne - og det er derfor meget vigtigt, at du forsøger at sikre hende mad nok hele dagen igennem. Også selvom det er Ramadan og I voksne måske ikke selv spiser - hun skal have mad nok. Og så skal hendes indtag af mælk sættes betydeligt ned. Mælken fjerner hendes appetit og mætter hende for meget, og hun kan risikere at blive det, som man kalder mælkedranker, hvis hun får for meget mælk og dermed ikke næring nok...

Du skal forsøge at tilbyde mad, som hun selv kan spise - med fingrene og med en gaffel - og så skal du forsøge at supplere med lidt på en ske eller på en gaffel eller med dine fingre, så hun får lidt ekstra indenbords. Hvis du kan få lov til at hjælpe hende lidt undervejs, vil det være rigtig godt. Og hun lyder netop interesseret i at spise - hun tager ofte maden og putter den i munden - men spytter den ud. Det kan naturligvis godt handle om, at hun undersøger maden, men det handler ofte lige så meget om, at hun har for meget mælk i maven og derfor ikke er sulten nok og nu hvor hun er 10 måneder, vil det ofte være passende med 2 amninger eller flasker i døgnet. Derudover skal hendes væskebehov dækkes via vand af kop.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og frugtmos. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes eller have flaske først

Frokost 11-11.30: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet mos, rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Hun må også gerne få ½ hårdkogt æg, små stykker frikadelle, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåde fra ovnen, lidt kogte rejer eller lignende. Hvad I nu spiser og kan få... suppleret med mad på ske/gaffel. Vand af kop.

Evt. amning eller flaske og puttes til middagslur - måske kl 13.30...

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Eller måske en frugtgrød med lidt mme, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker som kan spises med fingrene, og mad i større stykker, som hun selv kan gnave, når hun holder det i hånden. Og der skal være moset mad, som du hjælper hende med at få indenbords.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød ca kl 19.30-19.45 - det kan være en lidt grovere grød som havregrød, flerkornsgrød, mysligrød... Vand af kop. Får derefter børstet tænder.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Evt. amning eller flaske...

Som du kan se, har jeg i denne plan skrevet amning/flaske før middagslur, aften og sen aften. Du kan lige nu godt vælge at tilbyde hende de tre mælkemåltider, men fremadrettet bør du vælge, hvilke to du vil bibeholde. I 10-12 måneders alderen vil det som sagt ofte være passende med to amninger dagligt... det sikrer hendes behov for mælk og vil samtidig give plads til mere rigtig mad i maven :)

Med hensyn til hendes protester over at blive skiftet, så hænger dette også sammen med hendes alder og udvikling. Det er helt naturligt, at hun pludselig ikke vil ligge ned, protesterer højlydt, når bleen skal skiftes, stritter imod og sparker fra ...


Annonce

... sig. Hun er sin egen lille person med sin egen vilje, og det skal hun have lov til at være. Det er netop dette I begynder at mærke rigtigt nu.

Det er en god idé at du forsøger at imødekomme hendes behov for at bestemme lidt selv og føle sig medinddraget. På puslebordet kan det f.eks. gøres ved, at du lærer hende at løfte numsen selv, når bleen skal under hende. Hun kan godt lære, hvad det betyder, hvis du f.eks. siger "Løft numsen skat, løft numsen". Når hun ligger på ryggen kan du hjælpe hende med at sætte fødderne i bordpladen, bukke benene og løfte numsen op... En anden løsning er, at du bruger buksebleer, som skal trækkes op og ned som et par underbukser. Så kan hun blive skiftet, imens hun står op, når hun har tisset, og så er det kun, når hun har afføring, at hun er nødt til at ligge ned. Det vil hun dog bedre kunne acceptere, hvis hun andre gange får lov til at stå... Hvis du nedsætter hendes mælkeindtag, så vil antallet af afføringer sandsynligvis blive mindre igen :)

Og det er også helt naturligt,at hun protesterer mod søvnen. Hun vil ikke ligge ned, hun vil ikke sove, men vil hellere lege, opleve, følge med i hvad der sker omkring jer - hun har ikke tid til at sove :) Børn i denne alder sover ofte også lidt mindre, end vi egentlig synes de bør sove...

Du skal naturligvis give hende mulighed for at sove to lure dagligt, men det vil være normalt, hvis hun skal puttes en lille smule senere, end du måske plejer, ligesom det vil være normalt, hvis lurene er lidt kortere end de tidligere har været. Også om aftenen kan hun have brug for hjælp til at overgive sig til søvnen - her kommer rytmen med aftensmad, bad og godnatgrød ind jf. dagsplanen...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det gennemsnitlige søvnbehov for børn i denne alder er ca. 14 timer i døgnet f.eks. fordelt sådan, at barnet sover 11 timer om natten og 3 timer samlet i løbet af dagen f.eks. 1 time om formiddagen og 2 timer til middag og en nattesøvn der varer fra kl ca. 20 til 07... Og som sagt sover nogle børn altså lidt mindre end dette i denne alder :)

Jo mere fast dagsrytme du kan skabe, jo bedre vil det være. Det vil være med til at påvirke din datters indre ur og dermed både hendes fornemmelse for mæthed og sult og dermed parathed til at spise, når det er spisetid. Og det vil være med til at påvirke hendes fornemmelse for søvn og træthed, så hun er parat til at sove, når du putter til lur og om aftenen. Det lyder som om, at I skal være hjemme i Marokko i en længere periode nu, og det vil være rigtig godt, fordi det naturligt giver dig mulighed for at lave lidt mere fast rytme i hverdagen. Jo mere I rejser rundt, jo sværere vil det naturligt være at skabe ro og rutiner i hverdagen :)

Så længe du ammer, så vil det være svært at få far på banen i selve potningen. Men det vil være rigtig godt, hvis det kan være far, som hver aften giver jeres datter et bad, gør hende klar til natten, tilbyder hende en godnatgrød osv. og derefter giver hende til dig. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil han have ved at tage over, hvis du en dag ikke er hjemme og han derfor skal putte hende.

I takt med at hun bliver ældre, så kan hun også puttes med en bamse, putteklud, godnatsang, godnathistorie osv., og far kan så overtage dette ritual mere og mere. Men så længe du ammer, og hun forbinder det at sove med at få brystet, så vil du naturligt skulle være der, når hun puttes om aftenen. I takt med at hun om dagen puttes uden at få bryst eller flaske, så vil det naturligt også blive lettere at undvære det om aftenen. Det er dog ofte amningen før potningen som forsvinder sidst og som hun ofte vil søge mest efter...

Jeg håber, at du her har fået lidt idé om, hvad der sker hos jer i øjeblikket - og at det også hjælper jer lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce